Efteråret minder os om, at alting har sin tid. Det, vi holder fast i, kan blive det, der tynger os mest. I naturen ser vi, hvordan bladene slipper deres grene – ikke som et tab, men som et stille ritual af forvandling.
Lige nu, kalder dit liv også på et slip.
Af Gitte Stellan, Naturakademiet
Når vi holder fast
Vi mennesker har en stærk tendens til at holde fast i det, vi kender, og det, vi engang var. Vi holder fast i roller, relationer, historier, tanker og drømme, selv når de er blevet for tunge at bære. At give slip kan føles skræmmende, fordi vi tror, vi mister os selv. Men det, vi i virkeligheden mister, når vi ikke slipper, er bevægelsen. Vi bliver stående i det samme gamle mønster, mens livet fortsætter med at danse omkring os.
Du skal forstå, at det, du krampagtigt holder fast i, er med til at holde dit livs bevægelse fastlåst. Livet handler ikke om at holde fast, men om bevægelse. Det er i slippet, at livet begynder at ånde igen. Når du tør give plads til bevægelsen, åbner du for forandring for det, der vil vokse frem på ny.
Naturens spejl
Efterårets sidste dans skal tages alvorligt. Det er her, alt falder – ikke som et tab, men som en forberedelse.
Et stille ritual, hvor naturen viser os, hvordan man giver slip med ynde. Blad for blad, lag for lag. Når du nægter at give slip, holder fast i gamle tanker, roller, forpligtelser og forventninger, bliver du stille og roligt overfyldt. Der er ikke længere plads til nye bevægelser, nye indtryk, nye opdagelser. Kroppen og sindet bliver mere stive i udtrykket.
Lad dig inspirere af træerne. De slipper bladene, når tiden er inde – ikke fordi de vil, men fordi naturens rytme kalder på det. De kæmper ikke imod vinden. De lader vinden tage det, der ikke længere skal bæres. Hvis træet nægtede at slippe, ville bladene rådne på grenene, og sygdom ville sprede sig.
Sådan er det også med os. Når vi holder fast i det, der burde være faldet – gamle tanker, forventninger, skuffelser, så begynder noget i os at visne. Den sunde bevægelse, som gør os vitale og levende, bliver kvalt af det, vi ikke tør give slip på.
Når gamle tanker bliver som visne blade
Der findes tanker, som blev plantet i os for længe siden. Små frø fra barndommen. Ord, stemninger, blikke, som voksede til sandheder, vi er kommet til at leve efter. Måske lærte du, at du skulle være stærk for at blive elsket. At klare dig selv. Være dygtig. Ikke fylde for meget. Ikke mærke for dybt.
Disse overbevisninger blev engang skabt for at beskytte dig, men i dag kan de stå som gamle grene, der skygger for det lys, du længes efter. Verden omkring dig forandrer sig, og du forandrer dig. Det, der engang var nødvendigt for at overleve, er ikke nødvendigt længere.
Efteråret spejler denne bevægelse. Træet holder ikke fast i de blade, der engang gav det næring. Det ved, at det, der var grønt i sommeren, nu må falde, for at give plads til noget nyt, mere sandt og levende.
Sådan er det også med dine tanker. Du kan lade de gamle overbevisninger falde – én for én – og lade dit indre landskab ånde igen. Når du slipper det, der ikke længere stemmer med den, du er blevet, åbner du dig for en ny retning, hvor du kan vokse frit.
Tilgive skuffelsen – at klippe trådene
At tilgive er en del af efterårets dans. Tilgivelse betyder ikke, at det, der skete, var i orden, og det betyder ikke, at de, der har bragt dig sorg, smerte eller overgreb, fortjener tilgivelsen.
Det betyder, at du vælger at frigøre dig selv fra deres greb om dit liv. Du slipper ikke smerten, fordi de er værdige, du slipper den, fordi du er værdig til at leve frit.
Når du holder fast i vrede, sorg eller bitterhed, bliver du bundet til fortiden. Den energi, der kunne bruges til at leve, bruges i stedet på at huske. Tilgivelse er som at lade bladene falde, at klippe trådene til de gamle historier og sige: “Jeg slipper smerten, jeg var bundet til.”
I naturen er der ingen hævn, ingen skyld. Når et blad falder, tager jorden imod det og omdanner det til næring. Alt, der gives slip på, bliver en del af noget nyt. Sådan virker tilgivelse også – den forvandler det gamle til visdom.
Når du slipper, bliver du fri
Mærk efter, hvilke “blade” i dig er klar til at falde. Er der mennesker, du stadig bærer med dig i dit hjerte – ikke med kærlighed, men med tyngde? Er der ord, du stadig gentager for dig selv, som holder dig fanget i gamle fortællinger?
Efteråret kalder dig til at se ærligt på det, der hænger fast. Du kan ikke tvinge slip, men du kan tillade det. Når du mærker, at noget ikke længere føles levende, så lad det falde.
Jeg lover dig, du mister ikke dig selv ved at give slip. Du finder dig selv igen, fri af det, der engang bandt dig.
En lille øvelse i slip og tilgivelse
Gå ud i naturen i et roligt tempo. Lad dit blik vandre frit, og når noget fanger din opmærksomhed, undersøg det nærmere – struktur, farve, duft.
Minder dette om noget af den tyngde, du bærer på? Mærk så ind i den gamle følelse, giv den plads, sæt dig eventuelt ned og vær med den. Giv dig tid til at mærke følelsen – helt ind i hjertet og ud i hele din krop – i alle dine celler. Vær ikke bange for den – bare mærk og vær med den.
Så kommer forandringen! … og når du er klar, vend blikket ud ad. Se på bladene, som falder eller allerede ligger på jorden og er i gang med at forvandle sig til næring. Mærk, hvilken styrke den gamle overbevisning, skuffelse eller oplevelse har givet dig.
Sig et stille tak og mærk den indre tilgivelse. Send den gamle følelse videre. Træk vejret langsomt og roligt. Forlad stedet og mærk, at du har givet slip og skabt plads til livets næste bevægelse.
Efterårets visdom
Efteråret lærer os, at livet ikke handler om at holde fast, men om at bevæge sig med. At give slip er ikke et nederlag, men en tillidshandling – en frisættelse af dig selv. Når du slipper, åbner du for det, der er på vej. Når du tilgiver, skaber du plads til fred. Når du ærer efterårets sidste dans, lærer du livets rytme at kende, og du mærker, at i alt det, der falder væk, ligger begyndelsen på noget nyt.
Så gør dig selv den tjeneste – brug efterårets sidste måned på denne vigtige dans.
Tak fordi du læser med – Kærligst Gitte Stellan
Hos Naturakademiet følger vi naturens cyklus – fordi vi ved, at det, der sker i den ydre natur, også sker i os.
Har du lyst til dykke dybere? Lære mere om disse bevægelser gennem naturens cyklus? Tilmeld dig vores naturuddannelse, læs mere HER
