Sommeren forbindes ofte med frihed, glæde og energi. Lyset er stærkt, dagene er lange, og naturen står i fuldt flor.
Det er årstiden, hvor alting ser levende ud.
Men hvad nu, hvis du ikke føler dig levende? Hvad nu, hvis du er føler dig træt og udbrændt? Og bare mærker en uforklarlig tomhed midt i al den virvar af bevægelser omkring dig?
Mange mennesker oplever faktisk dette. De ser sommerens kraft og energi omkring sig, men kan ikke finde den i sig selv. De kæmper sig gennem dagen, løser opgaver, opfylder forventninger og holder hjulene i gang.
Udadtil fungerer de. Indadtil er gløden ved at forsvinde. Måske de har brændt for meget for længe?
Af Gitte Stellan, Naturakademiet
Sommerend ild
I naturen er sommeren ildens tid. Som illustreres ved solens højde på himlen. Væksten er på sit højeste, og alt strækker sig mod lyset. Men naturen kender også sine grænser.
På varme dage søger dyrene skygge, træerne reducerer deres aktivitet, og planter lukker sig for at bevare fugt og energi. Naturen ved, at selv den stærkeste livskraft skal forvaltes med omtanke.
Det er en visdom, vi mennesker ofte glemmer. Vi tror, at når vi har energi, skal vi bruge den, når vi har succes, skal vi skabe mere, eller når vi kan klare lidt mere, skal vi også gøre lidt mere.
Og langsomt bliver livet noget, der sker med os, i stedet for noget, vi former.
Føler du, at livet ikke bliver formet af dig?
Udbrændthed handler ikke kun om at have for meget at lave. Ofte handler det om noget dybere. En oplevelse af ikke længere at være den, der styrer retningen.
Dagene og kalenderen er blevet fyldt med opgaver og aftaler. Og du opdager pludselig at dagene bare passere, at du lever et liv, du ikke aktivt har valgt. Du har gradvist tilpasset dig arbejdslivet og familiens gøremål i samfundets tempo – og til alle mulige krav og normer, som måske ikke engang er noget, du føler er meningsfuldt for dig.
Som en gren, der bøjer sig efter vinden, kan vi forme os efter omgivelserne så længe, at vi ikke mister kontakten til vores egen retning og rødder. Men når det sker, opstår denne ubeskrivelige indre træthed og tomhed, som desværre ofte kommer snigende, og slet ikke er let at komme af med – lige meget, hvad du gør for det.
Trætheden er ikke kommet, fordi du nødvendigvis har arbejdet for meget. Men fordi du bruger din energi på noget, der ikke længere nærer dig – og det i sig selv bruger meget energi, at gå imod ens egen indre natur.
Når ilden vender indad
Ilden er en stærk kraft. Den kan skabe varme, liv og passion. Men ild, der ikke får en retning, kan også fortære.
Mange mennesker forsøger at løse deres træthed ved at presse sig selv lidt mere, arbejde lidt hårdere og være lidt mere effektive. De forsøger simpelthen at tage sig lidt mere sammen.
Kan du ikke selv høre det…?
Udbrændthed er sjældent et tegn på, at du skal yde mere. Det et signal om, at noget i dig længes efter at blive hørt, og noget i dit liv trænger til at blive justeret. Din indre natur forsøger at fortælle dig, at kursen ikke længere stemmer overens med den, du er.
Vi forandre os hele tiden gennem livets cyklus, og vi skal lære justering og bevægelighed er en del af AT LEVE. Vi må ikke bare slå autopiloten til. Du må ikke tro: “Sådan er jeg bare”. Nej, du er bevægelig! Vi skal turde sanse og mærke livet på godt og ondt.
Vi skal derfor jævntligt – og hele livet igennem – stoppe op, for at mærke ind. Og du kan med stor fordel bruge naturens forskellige overgange og bevægelser til denne bevidsthedsgørelse.
Hvordan får vi styr på vores indre ild?
Først må vi forstå, at ild ikke er problemet – ilden er vores livskraft.
Den er vores engagement, passion, handlekraft og evne til at skabe. Uden ild bliver vi passive, opgivende og uden retning. Problemet opstår, når ilden brænder uden bevidsthed. Når vi giver mere energi væk, end vi får tilbage.
Når vi konstant er i bevægelse uden at stoppe op og mærke, hvad der nærer os. F.eks. når vi forsøger at være alt for alle, eller slår autopiloten til for ikke at mærke.
Mange mennesker forsøger at kontrollere deres ild med viljestyrke. De laver flere planer, flere strategier og flere to-do-lister. Men naturen lærer os noget andet. Den lærer os, at livskraft ikke handler om at presse mere igennem. Den handler om balance.
Sommeren handler ikke om at præstere mest muligt eller om at bevise dit værd. Den handler om at stå i dit eget lys uden at brænde op. For ligesom naturen har brug for både sol og skygge, har du brug for både handling og hvile.
Derfor er spørgsmålet ikke: “Hvordan får jeg mere energi?” Meeeen i stedet er spørgsmålet: “Bruger jeg min energi på det liv, jeg virkelig ønsker?”
Når sommerens ild brænder stærkt omkring os, inviteres vi til at undersøge, om hvad der varmer vores liv – eller om det der varmende engang er begyndt at fortære os.
Kroppen oplever det, som hovedet ikke altid kan forstå
Mange mennesker ved godt, at de er stressede. De ved godt, at de burde sætte grænser. De ved godt, at de skal passe bedre på sig selv. Men viden skaber ikke nødvendigvis forandring.
Forandring sker ofte først, når kroppen mærker sandheden. Når f.eks. en deltager står ved et bål og bliver bedt om at lægge en gren på for hver opgave, forpligtelse eller bekymring, de bærer rundt på, bliver det synligt. Pludselig står flammerne højt. og de kan se, hvor meget de forsøger at holde i gang. Det er ikke længere bare en tanke men en oplevelse. Og oplevelser husker vi.
Naturen taler et ældre sprog, hvor den ikke behøver at forklare alting. Naturen giver os billeder og symboler, som taler direkte til vores indre.
Det er derfor, naturbaseret arbejde ofte skaber indsigter, som samtaler alene ikke kan.
Fra indsigt til forandring
Den største gave naturen giver, er ikke det talende svar men en spejling på celleplan, som er langt mere effektfuldt end det talende sprog. Den viser os, hvordan alt levende bevæger sig – mellem ydre og indre vækst.
Når vi begynder at se disse mønstre i naturen, begynder vi også at se dem i os selv. Og dér opstår forandringen. Ikke fordi nogen fortæller os, hvad vi skal gøre. Men fordi vi genkender noget, vi dybest set allerede ved.
Hos Naturakademiet arbejder vi ikke med at filosofien om at fikse mennesker. Vi arbejder med at guide mennesker til at genfinde kontakten til deres egen natur. For det, der sker i den ydre natur, sker også i os.
Vi skal at lære at passe på ilden, så den kan varme gennem et helt liv – uden at fortære os.
Tak fordi du læser med – Skriv meget gerne en kommentar!
Kærligst Gitte Stellan
Hos Naturakademiet følger vi naturens cyklus, fordi vi ved: Det, der sker i den ydre natur, også sker i os.
Har du lyst til dykke dybere? Lære mere om disse bevægelser gennem naturens cyklus: Tilmeld dig vores naturuddannelse, læs mere HER
2 reaktioner
Meget fint og inspirerende skriv 💫
Skal vist lige sidde en stille stund og læse det igen 💚
Der var så mange fine betragtninger jeg genkender i vejen til min kontakt med naturen ❤️
Mvh Christina
Kære Christina
Hvor bliver jeg glad for at læse din kommentar. Tak fordi du tog dig tid til at dele den.
Når noget genkendes i os, kan det have brug for at blive læst mere end én gang. Ligesom vi vender tilbage til de samme stier i naturen og opdager noget nyt hver gang.
Tak fordi du læser med og deler din refleksioner!
Kærligst Gitte